Blomster folder sig ud og er til stor glæde en tid, men de har det desværre med at forsvinde alt for hurtigt igen.
Ved at tænke i bladenes former og farver, er det muligt at gøre haven spændende og varieret hele året, også om vinteren.
Brug f.eks. rødbladede buske til at bryde alt det grønne eller en gul til at lyse op i det mørke.
Et rhododendronbed kan være noget så kedelig uden for blomstringstid og fremstå som en kompakt grøn masse. Her er det endnu vigtigere at tænke på en varieret størrelse, bladform, og farve, så bedet kan fryde øjet hele året.

Alle billederne er taget i min have og de viser bladformer og farver fra planter der enten er, eller har været i haven.